Frisørsalon brugte BMW biler som trækplaster i Kolding

blog

Written by:

Salon NiceHair, som allerede har flere afdelinger i både Horsens og Fredericia, åbnede her i weekenden den 7. salon, denne gang i Kolding. Åbningen gik ikke stille af, for ligesom ved åbningen af de forrige butikker, havde salonen allieret sig med to dygtige chauffører, udstyret med to af de nyeste BMW-sportsvogne på markedet. Der var mulighed for at få en gratis prøvetur, samt evt. booke en klipning, hvilket for en del ville have været en god ide. I hvert fald var der en del unge fyre med rod i frisuren efter en tilsyneladende ganske frisk tur i de åbne vogne.

”Virksomheden har tidligere haft stor interesse for prøveture i de nye biler, så det prøvede vi også her i weekenden – og med ganske stor succes”, fortæller Berit Kortegaard, som sammen med en kollega skal drive salonen på franchise-basis. Salonen tilbyder primært yngre herreklip, så BMW’erne ramte perfekt i målgruppen.

Eventen sponsoreret af ”Nielsens BMW og Audi” fra Kolding

Ingen kunne være i tvivl om, hvem sponsoren var, for det fremgik tydeligt af de påklistrede bannere på bilerne. Nielsens BMW og Audi er også relativt nyetablerede i Kolding, så begge virksomheder så en fin anledning til et synergistisk samarbejde omkring eventen. ”Vi sælger primært nyere brugte BMW biler, men Audi er også godt repræsenteret i sortimentet”, fortæller indehaver Claus Nielsen, som samtidig indrømmer at have forhandlet sig til et par gratis klipninger i den nye salon. ”Vi må jo hjælpe hinanden”, griner han.

Comments are closed.