Kommer James Bond til at ryge ecigaret?

blog

Written by:

I 1963 trak agent 007 en mobiltelefon ud fra sin Bentley, mens en bedårende kvinde kiggede halvvejst tilbedende på ham. Mobiltelefonen havde en krøllet ledning der gik til bilen, og den ville med moderne øjne være alt andet end charmerende. Når vi ser billederne i dag, bliver den nonchalante actionscene ganske tam på grund af den forældede teknologi, men James Bond-ikonet står stadig urørt i vores fantasi, for han har altid fulgt med tiden. Vi forstår som publikum, at mobiltelefoner i 1963, var enormt fede, uanset hvordan de så ud. Det er ikke den forældede telefon, som tager vores opmærksomhed, men derimod karakterens selvsikre handlen, som gør at telefonen bliver lækker – eller var det i hvert fald. James Bond kan få alting til at se lækkert og frækt ud, og alt hvad superagenten bruger, er noget man med det samme kunne tænke sig at eje selv. James Bond-karakteren har på denne måde været brugt som ideal for drengedrømmen i flere generationer nu, og det er sjovt at tænke på hvordan den kvindemåsklaskende, storrygende, martinidrikkende superagent, kommer til at se ud ti år ud i fremtiden.

Sex, røg og damp

James Bond-karakteren har et delvist ansvar i forhold til at have gjort rygning sexet, eller i hvert fald forbundet med sex. Da tobaksfirmaerne lavede reklamekampagne, skulle rygning forbindes med individualitet, frihed og styrke. Det skulle være en del af ritualet der adskilte børn fra voksne, og idéen var selvfølgelig at få de unge til at ryge, så tobaksfirmaerne havde nogle langtidsholdbare kunder. Tobak har de sidste to årtier mistet den tiltrækning, som firmaerne bag brugte så mange ressourcer på at opbygge, men røgen hænger stadig i de gamle film, og selvom cigarretterne har mistet deres sexappeal, så bibeholder billederne deres fascination. Det er dette ecigarretten har kørende for sig.

Samtidig med at røg er blevet erstattet med damp, så har en ecigaret også en række andre forskelle i forhold til tobaksrygning. Som man kan se på eclshop og andre lignende forretninger, så kan en ecigaret fåes i mange forskellige former og farver, man kan variere mængden af damp, og der er flere forskellige smage, end der er bogstaver i alfabetet. Det er svært at forestille sig James Bond med en lilla ecigaret på tre tommer og med smag af kanelsnegl, men hvis man derimod tænker et 2300 mAh MOD i sølvgrå eller sort, så begynder det at ligne noget man kunne tro på.

Er 007 med en ecigaret et realistisk billede?

Kunne du forestille dig en scene, hvor Bond tager en ecigaret fra munden, før han lander det perfekte skud på en flygtende bad guy? Kan du se det for dig, at James puster en røgsky ud fra sin plads på en overdådig seng, ved siden af en ganske lidt påklædt babe? Hvis svaret er ja, så er der måske ikke så lang tid til at man ser 007 med en ecigaret.

Vi ved allerede at hans mobiltelefoner har fulgt med tiden. Den murstensstore Bentleytelefon er blevet forvandlet til en smartphone i de nye film, og han er i tidens ånd også stoppet med at ryge. De mere mandschauvinistiske kommentarer og opførselsmønstre har også ændret sig, og på den måde står vi tilbage med en meget moderne superagent, som stadig går i det mest stilrigtige tøj, har de fedeste biler, og er sammen med de lækreste kvinder. Spørgsmålet er, hvis James Bond bliver ved med at følge med tiden, som vi ellers har set, hvordan ser han så ud ti år fra nu? Kan man forestille sig superagenten med et Apple-ur sammen med sit Armani jakkesæt? Vil publikum sluge et mandeideal der ryger ecigaret efter sex? Kun tiden vil vise det.

Comments are closed.