Fysioterapi for dig og din krop

blog

Written by:

Ordet fysioterapi stammer oprindeligt fra græsk og er en sammensætning af ordene physis, der på græsk betyder ’natur’, ogterapi. Fysioterapi er en ældgammel disciplin, og dens rødder kan trækkes helt tilbage til før vores tidsregning. Og alle de mennesker, der i mere en totusind år, har udført eller gennemgået fysioterapeutisk behandling kan umuligt tage fejl – det virker simpelthen. Denne form for terapi udføres af fysioterapeuter eller fysiurgiske massageterapeuter med henblik på at helbrede, behandle eller begrænse omfanget af visse fysiske skader, skavanker eller men, der findes i kroppens muskulatur, sener og led.

Selve behandlingen kan både bestå af funktionel træning og smertedæmpende behandling. Smertedæmpende behandling af muskler, led og sener dækker udover massage f.eks. over stræk på led, varme og kolde pakninger, kortbølge- og ultralydbehandling og elektroterapi. I nogle tilfælde dækker betegnelsen fysioterapi over mere sjældne behandlingsformer som f.eks. bassinbehandlinger. Hvilken form for fysioterapeutisk behandling, som ens krop har brug for, afhænger af, hvilken skade, der er sket. Derfor er det også vigtigt, at man ved, hvad der er galt, så man kan få den helt rette behandling.

pilates_teacher

Vigtigt med fysioterapi efter operationen

Der kan være flere forskellige grunde til, at man bør tage en tur forbi fysioterapeuten. Det kan f.eks. være i forbindelse med, at man har fået lavet en operation. Et klassisk fysioterapiforløb kan f.eks. finde sted efter rekonstruktion af korsbåndet. Korsbåndsskader er desværre ret almindelige i hele Danmark, og derfor er der heldigvis også mange dygtige fysioterapeuter i landet, også i Odense og Ringe, som er eksperter på, hvordan man bedst kommer sig ovenpå en korsbåndsrekonstruktion.

Ved operationer som denne er det yderst vigtigt, at kroppen tager godt i mod de nye ændringer, og at man desuden får genoptrænet de muskler, som er blevet svage, fordi man i hviletiden lige efter operationen ikke har brugt dem. Til fysioterapi kan man på den måde sørge for, at kroppen vender tilbage til sit normale ”jeg”, og at man atter kan bruge den, som man har været vant til.

At finde den helt rigtige fysioterapeut

Når det kommer til fysioterapi er noget af det vigtigste, at finde den helt rigtige til at udføre behandlingen. Forskellige fysioterapeuter har forskellige ekspertområder, og et knæ kan f.eks. på ingen måde forstås på samme måde som en skulder. Derfor er det klart anbefalelsesværdigt at finde en terapeut, der har ekspertise i lige netop det kropsområde, som man ønsker behandlet. På den måde er man mere sikker på, at behandlingen vil få positive resultater. Er du bosat i Odense eller Ringe, er der også her mulighed for at finde en professionel fysioterapeut, der kan sørge for, at dig og din krop får den optimale og mest effektive behandling.

Comments are closed.