3 måder at holde sommerferie på vandet

blog

Written by:

Har du valgt at sommerferien skal holdes herhjemme i Danmark og vil du gerne have noget helt specielt ud af den? Så har de danske farvande – både de ferske og de salte – utallige muligheder at byde på.

Lad dig inspirer af de mange spændende muligheder der er for at holde ferie på vandet både alene og med familien. Her kommer 3 rigtig gode bud både til dig, der er vild med luksus, dig, der gerne vil tættere på naturen og dig, der gerne bare vil slappe af.

Luksusferie på vandet

Det behøver ikke at være hverken småt eller rustikt, hvis du gerne vil holde ferie på vandet herhjemme. Blandt andet den jyske vestkyst har nemlig specialiseret sig i at udbyde husbåde til leje. Her finder du luksus i særklasse med en udsigt over vandet, der ikke findes andre steder.

Hvorfor ikke tilbringe sommeren med at nyde det danske fra sin smukkeste side og leje en husbåd, der giver adgang til alt det bedste Jylland har at byde på, på en gang. Vælg om både skal ligge i smukke naturområder eller, om I hellere vil ligge i en havn tæt på en større by med mulighed for shopping og kulturoplevelser.

Slap af på vandet

Hvis ferien i stedet skal bruges på bare at slappe af, så er de danske campingpladser helt uovertrufne at besøge. Her kan I slå telt op, leje en hytte eller parkere jeres campingvogn, mens I tilbringer dagene med at drive rundt på vandet og slappe af. Man behøver ikke at være den store sejler for at styre en jolle, men der er rigtig mange spændende og smukke oplevelser at hente fra sådan en. Et godt eksempel er det fynske øhav, der byder på en lang række forskellige muligheder for dagsudflugter på vandet.

Planlæg en ferie – uden planlægning. Indimellem kan det være rigtig skønt bare at lade humøret og vejret bestemme, om der skal tempo på eller, om der bare skal slappes af og skrues helt ned for blusset.

Er I ikke til at leje en båd, så byder øhavet ved Fyn også på muligheder for gratis vandtansport rundt til de mange øer i form af mindre færger og private både. Det er både hyggeligt og afslappende.

Kom tættere på naturen

Du kan også vælge en mere aktiv form for ferie, hvor du tilbringer tid på vandet samtidig med at du kommer tættere på naturen. Er du glad for at fiske, kan en ferie med fiskekajak være både spændende og udfordrende.

En fiskekajak sørger for at du ligger stabilt og sikkert på vandet, mens du fisker. Den har desuden god plads til alt dit udstyr og de fisk du fanger, således at du ikke kommer til at sidde sammenklemt sidst på dagen, når du skal dele båden med dagens fangst.

En fiskekajak egner sig specielt godt til de mange større fiskesøer og vandløb, hvor gedder, aborrer og ørreder udgør en varieret og lækker aftensmadsbuffet for den erfarne som den uerfarne fisker.

Comments are closed.