Tøj produktion er faktisk en ganske skrap sag. Ikke kun når det drejer sig om fremstillingen. Vi kender alle til de nogle gange rædselsfulde arbejdsforhold i de asiatiske sweatshops. Det er ikke kun umenneskelige arbejdsbetingelser og børnearbejde. Mange sweatshops er faldefærdige bygninger som indimellem kollapser over arbejderne, eller bryder i brand.
Disse er kun nogle de mange omkostninger for, at vi kan købe bluser og bukser til 60 kroner stykket.
Din babys hud er meget sart
Det betyder ikke kun at huden er sårbare overfor skarpe ting. Et spædbarns hud er ikke kun sårbar, den er også rigtig god til mange ting. For eksempel er babyhud meget god til at absorbere alle mulige stoffer den kommer i berøring med. Huden er kroppens største organ. Vi ånder ikke kun med vores lunger, men også med huden. Og vi optager også mange stoffer igennem huden, som derfra kommer videre blodet.
Desværre kan der være lidt af hvert i babytøj. Fx rester fra sprøjtegifter som man har brugt under dyrkning af bomulden.
Økologisk babytøj er renere
Det er ikke kun evt. rester fra sprøjtegifter du skal bekymre dig om. Endnu værre er hvad der gemmer sig i tøjets farvestoffer. Industrielle farvestoffer er skrappe sager. De indeholder faktisk mange giftstoffer, især giftige salte. Og salte er vandopløselige. De bliver opløst af din babys sved, blandes op i det, og kommer sådan i direkte kontakt med barnets hud.
Økologisk babytøj skal ikke alene bruge økologisk dyrket bomuld. Det må heller ikke indeholde giftige stoffer fra farvning, eller andre processer. Derfor er økologisk babytøj meget renere end ikke-økologisk babytøj.
Økologi er bedst for kloden
Det industrielle landbrug har både været en velsignelse og en forbandelse. Det har bragt mad på bordet for hele verdensbefolkningen. Når der stadig findes sult i nogle områder, skyldes det ikke mangel på madvarer. Det er i dag altid et fordelingsspørgsmål. Af en eller anden årsag kan maden ikke nå frem til de mennesker der har brug for den.
Det kan være krig, utilgængeligt terræn, korruption på et politisk plan, eller noget helt andet. Men det er ikke fordi der mangler mad.
Vi har i dag altså råd til at producere udelukkende økologisk. Det havde vi ikke for 100 år siden. Men i mellemtiden har vi både forbedrede afgrøder og meget mere viden om økologisk dyrkning.
Derfor, køb økologisk også når du køber babytøj. Det er ikke kun bedre for din baby, det er også bedre for os alle sammen.