Unges misbrug er et stigende problem i Danmark

blog

Written by:

Desværre er unge danskere i den gruppe, der har størst sandsynlighed for at blive stofmisbrugere. Der sker ofte, fordi unge kan være sårbare og nemme at manipulere, og ender man i de forkerte kredse eller dårlige miljøer, kan det være svært at slippe ud af dem igen. Unge og misbrug er desværre et stigende problem i Danmark, og derfor er målet at de unge misbrugere skal ud af misbruget og give dem nye færdigheder, en uddannelse og selvtillid, der kan hjælpe dem med at blive bedre rustet til fremtiden.

Hvorfor er unge ekstra udsatte i forhold til stofmisbrug?

 

På grund af komplekse familieforhold, psykiske eller sociale problemer, oplevelser af svigt, overgreb eller adfærdsvanskeligheder, kan unge ofte være meget udsatte og har en større sandsynlighed for at ty til rusmidler for at klare hverdagen. Det er meget skadeligt at få et misbrug i så ung en alder, og uden et ordentligt netværk til at samle de unge op, kan det være nødvendigt at gribe ind og få behandlet misbruget så hurtigt som muligt.

Hvordan behandles stofmisbrug hos unge?

 

Hos de unge stofmisbrugere er det vigtigt at gribe dem inden det går helt galt. Er der familieproblemer, kan det være at der intet netværk er til at gribe den unge misbruger. Her skal behandlingsstederne give den støtte, hverdag og struktur, der er nødvendig for at kunne stoppe et misbrug. Det sker blandt andet gennem netværksdannelse, gruppesamtaler, og et individuelt tilrettelagt forløb for den enkelte unge misbruger. Det er vigtigt for at genopbygge den unges tillid til andre, følelsesmæssige stabilitet og få sat gang i nogle sunde mønstre i hverdagen, der ikke involverer stoffer.

Særlig indsats og særlig behandling til de unge misbrugere

 

På grund af de unges sårbare position lægges der ekstra vægt på deres behandling. Ofte sker der tilbagefald enten med stoffer eller alkohol, og selv om det er ærgerligt, er det en naturlig del af det at være i behandling. Sker tilbagefaldet, bliver misbrugeren suspenderet fra den aktuelle behandlingsplan og der skal i stedet startes en ny. Det anbefales også at de unge misbrugere deltager i selvhjælpsgrupper som AN (Anonyme Narkomaner), der også kan styrke de sociale bånd de unge imellem og forhåbentlig hjælpe dem til at opbygge nye og stærke venskaber uden indblanding af stoffer.

Mulige behandlingsmodeller for unge i misbrug

 

Selvom der er mange måder at behandle misbrug på, er der nogle metoder der er mere effektive end andre. De mest effektive modeller til at få unge ud af misbrug, er at køre en helhedsindsats, der fokuserer på alle de faktorer der kan betyde noget for den unges misbrug. Derfor skal der kigges på den unges netværk og familie, og tilbyde dem støtte og vejledning, samtidig med at den unge konstant skal fastholde motivationen for at være i behandling. Et samarbejde med UU-vejledere skal være med til at hjælpe de unge i uddannelse, da det kan være med til at styrke motivationen for at komme ud af misbruget og skabe et nyt liv. Har den unge misbruger psykiske problemer eller voldsomme abstinenser, kan medicinske løsninger bruges, sammen med jævnlige konsultationer med en psykolog.

Hold øje med symptomerne på misbrug hos de unge

 

Opfører de unge i din omgangskreds sig anderledes end de plejer, har store humørsvingninger, en forværring af fysikken, ugidelighed, en dårlig vennekreds eller store økonomiske problemer, kan det være at ændringerne har noget med stofmisbrug at gøre. Det er vigtigt at misbruget stoppes inden det går alt for galt, så det kan være en god idé at holde øje, hvis man har mistanke om et stofmisbrug. Det bedste er at få den unge til selv at tage kontakt til pårørende eller et misbrugscenter, da det ikke er muligt at behandle en misbruger, der benægter at have et misbrug.

Comments are closed.