Sådan indretter du den perfekte stue med blomstrede tapeter

blog

Written by:

Det minimalistiske, skandinaviske design har været meget dominerende i hjemmene rundt omkring i et godt stykke tid. Nus er det dog ud til, at de farverige tapeter er ved at vinde frem igen. Når alle vægge i et rum er ensfarvet, kan rummet godt komme til at fremstå lidt trist og koldt – især, hvis der er tale om kolde farver såsom blå, grå eller hvis alle vægge blot er hvide.

Hvis du gerne vil have lidt liv og varme ind i stuen, så skulle du prøve med blomstret tapet eller småblomstret tapet. Det giver rummet en helt anden stemning og atmosfære, og så er det dejligt, at øjnene har noget lækkert at kigge på, udover de to sort/hvid billeder, der hænger i stuen over sofaen.

Det her skal du være opmærksom på, når du anvender blomstrede tapeter

Det er ikke helt lige meget, hvordan du bruger de blomstrede tapeter, hvis du gerne vil have et harmonisk udtryk i stuen. Bruger du blomstret tapet på alle vægge i rummet, kan det godt blive for meget, så rummet virker forvirrende i stedet for harmonisk, roligt og spændende. Det vil derfor være smart at udvælge en eller to vægge, hvor du vil have dit blomstrede tapet.

Tænk på, at uanset hvilket blomstret tapet du vælger, så skal det gerne falde godt i hak med resten af rummet – det vil sige dine møbler, dine nipsgenstande og farverne på de øvrige vægge. Farverne på de øvrige vægge kan selvfølgelig bare males i en anden farve, så det burde ikke være nogen hindring i forhold til dit valg af tapet. Du skal blot være opmærksom på, at det også skal ordnes, hvis ikke den nuværende farve passer godt sammen med tapetet.

Store blomster eller småblomstret tapet?

Blomstret tapet findes i mange forskellige farver og med forskellige størrelse af blomster. Både store blomster og et småblomstret tapet kan være rigtig flot i stuen. Vil du gerne bevare en del af den elegante stil, kan du eventuelt vælge blomstret tapet i afdæmpede farver. De findes også i sort/hvid, hvis du ikke er helt klar på at blande farver ind i blomsterne.

Det vil også være rigtig flot, hvis man vælger et tapet, hvor baggrunden er mørk og blomsterne lyse. Eksempelvis et beige tapet med hvide blomster, eller et mørkt tapet, småblomstret tapet, hvor blomsterne er farverige og meget fremtrædende. En hvid baggrund med blomster i afdæmpede farver giver ligeledes et dejligt, harmonisk udtryk, som samtidig gør rummet lyst og åbent.

Blomstrede tapeter fungerer fint i de fleste rum

Blomstrede tapeter kan også sagtens anvendes på soveværelset, i gangen eller på pigeværelset. Her vil de også passe godt ind og give rummet sit eget, unikke udtryk. Hvem bliver ikke glad af at se smukke blomster, som det første, når man vågner? Inde på maler-maling.dk kan du se et rigtig fint udvalg af blomstrede tapeter – både i afdæmpede og i fremtrædende, smukke farver med spræl i.

Comments are closed.