Faktura – Sådan gør du det nemmest

blog

Written by:

En faktura er en oversigt over de betalinger, du specificerer og kræver for dine varer eller ydelser. Betalingen er oplyst eller aftalt på forhånd. Fakturaen om pris, antal og betalingsbetingelser. Derudover er den forsynet med både dine og kunden oplysninger i form af virksomhedsnavne, CVR-numre og kontaktoplysninger. Enten er der oplyst dine betalingsoplysninger eller også er der vedlagt et indbetalingskort.

 

Der er ikke krav til, hvordan en faktura skal udformes, så de kan se ud på mange forskellige måder. Der er derfor både mulighed for at være kreativ selv eller benytte programmer med fakturaskabeloner. Det anbefales dog at sørge for at benytte den samme type faktura hver gang og sørge for, at den er udformet korrekt fra start.

 

Lovmæssige krav

Selvom der ikke er krav til udformningen, er der nogle lovmæssige krav til fakturaens indhold:

– Fakturadato (der skal være fortløbende)
– Fakturanummer
– Afsender (virksomhedsnavn)
– Afsenders adresse
– CVR-nummer (hvis virksomheden ikke er CVR-registeret, skal du i stedet skrive dit CPR-nummer)
– Modtager (virksomhedsnavn)
– Modtagers adresse
– Den solgte vare eller ydelses navn og evt. beskrivelse
– Stykpris ekskl. moms
– Den solgte vare eller ydelses antal
– Samlet pris ekskl. moms
– Gældende momssats
– Momsbeløbet

– Totalpris inkl. moms
Det kan også anbefales at tilføje afsenders betalingsoplysninger, betalingsfrist og kontaktoplysninger på fakturaen, men det er ikke et lovkrav.
Som regel sendes fakturaen, når kunden har modtaget varen eller ydelsen. I enkelte tilfælde vil betalingen finde sted inden, hvis der f.eks. skal bruges penge til at udføre arbejdet. I så fald vil der være tale om en proformafaktura, der ikke bogføres, men gives som en form for skriftligt tilbud.

 

Hvad betyder fortløbende fakturanummer?

En fakturadato skal ifølge gældende lovgivning være fortløbende. Det betyder, at du ikke selv vælger fakturarens nummer, men at den stiger med et nummer hver gang der oprettes en faktura (f.eks. 1, 2, 3, 4). Du vælger dog selv det nummer, der startes med, så det kan sagtens hedde 101, 102, 103, osv. Der findes dog flere måder at lave fortløbende fakturanumre på end blot den simple. F.eks. kan det bygges op over et kundenummer. Hvis kunden er nummer 24, og det er kundens 5. faktura, vil fakturanummeret altså være 24-5 eller 24-05. Alternativt kan der oprettes fakturanumre, der hæfter sig ved årstallet. F.eks. kan sidste faktura i år 2015 have nummeret 2015-385, mens den første faktura i år 2016 kan have nummeret 2016-1.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *